Endnu en veteran løfter sagen. Martin Locht Pedersen skriver skarpt i Information i dag – og peger på et mønster, man ikke bør overse.
Folketinget bestilte selv en uvildig udredning af tyve års krig i Afghanistan. Anden del, som handler om de politiske beslutninger, har ligget færdig siden februar 2025.
Men politikerne har givet sig selv lov til at slette deres egne navne fra den, før den udgives. Gitte Lillelund Bech er den første, der har brugt muligheden.
Jeg kan godt lide Martins pointe om, at når undersøgelser begynder at handle om politisk ansvar, bliver processerne pludselig mere komplicerede, langsommelige og mindre gennemsigtige. Måske er det tilfældigt. Men det sker påfaldende ofte netop dér, hvor magthaverne selv bliver en del af historien.
Han trækker linjen tilbage til Irak- og Afghanistankommissionen fra 2012, som Løkke-regeringen nedlagde, før arbejdet var færdigt. Det er ikke det samme som nu. Men mønstret er til at få øje på.
Tak, fordi du løfter sagen, Martin. Jo flere af os, der siger det højt, jo sværere bliver det at lade som ingenting.
Vi er over 31.000. Vil du være med?
#StåVedAnsvaret #dkpol